SEF-årsrapport-2024 - Flipbook - Side 89
Fonden SEF donerer
1 million kroner til
Ryttervejens Venner
Målrettet energi og biodiversitet
ved Arena Svendborg
Den nybyggede Arena Svendborg skal danne rammen
om hjemmekampene for Svendborg Rabbits og GOG
samt kulturarrangementer og meget mere. Med en
donation på en million kroner fra Fonden SEF skal
området også rumme energibesparende tiltag og øget
biodiversitet.
I december blev donationen markeret ved at plante en
eg og en tørst foran arenaen. Administrerende direktør i Fonden SEF, Jens Christian Lundholt, overrakte
på denne symbolske måde checken til Ryttervejens
Venner. En forening, der repræsenterer brugerne af
de nye faciliteter i Arena Svendborg, som ligger ikke
langt fra SEF’s domicil på Fåborgvej.
Donationen fra Fonden SEF går til
følgende initiativer:
•
Etablering af solceller på taget af den nye
arena. Produktionen af grøn energi skal
samtidig formidles videre til brugerne
via infoskærme.
•
Omdannelse af et grønt område ved siden
af arenaen fra en tætslået græsplæne
til mere vild natur. Krat, planter, træer
og vådområder skal øge biodiversiteten i
området. Et stisystem vil give besøgende
mulighed for at udforske og nyde naturen
lige uden for arenaen.
Troels Fjellø Mortensen, formand Ryttervejens Venner, Jens
Christian Lundholt, adm. direktør i Fonden SEF og borg-
•
Forberedelse til ladestandere, der vil
modtage strøm fra tagets solceller.
mester Bo Hansen. Foto: Tom Andreasen
89