SEF-årsrapport-2024 - Flipbook - Side 46
Whistleblowerordning
i SEF-koncernen
SEF-koncernen har pr. 17. december 2023 en whistleblowerordning i overensstemmelse med Lov nr. 1436
af 29. juni 2021 om beskyttelse af whistleblowere.
Whistleblowerordningen er en koncernfælles ordning,
som sikrer, at alle medarbejdere i SEF-koncernens
moderselskab samt 100 % ejede datterselskaber kan
anvende ordningen.
I forbindelse med etablering af ordningen, har
SEF-koncernen fastsat en whistleblowerpolitik, som
fastsætter rammerne for ordningen, herunder hvad
der kan indberettes om, hvem der kan indberette,
håndtering af indberetninger, beskyttelse af whistlebloweren samt whistleblowerens rettigheder.
46
Whistleblowerordningen giver mulighed for at indberette om alvorlige forhold, eller mistanke om alvorlige
forhold, der kan påvirke SEF-koncernen som helhed
eller enkeltpersoners liv eller helbred. Indberetning
kan ske anonymt.
SEF Koncernen har besluttet, at andre eksterne persongrupper også kan indberette til SEF Koncernens
whistleblowerordning. Dette omfatter medlemmer af
direktionen og bestyrelsen samt
tidligere medarbejdere.
Whistleblowerordningen skal blandt
andet forbedre mulighederne for, at
ansatte og samarbejdspartnere kan
pege på og udtale sig om kritiske forhold, uden de behøver at frygte, at
det får negative konsekvenser.
Vi er dog bevidste om, at en whistleblowerordning
alene tager hånd om alvorlige forhold. I SEF-koncernen ønsker vi at sikre, at også mindre alvorlige forhold kan håndteres på en tryg og sikker måde, og med
videst mulig beskyttelse af den enkelte medarbejder.
SEF-koncernen har derfor sat dette på dagsordenen,
og med forankring i direktionen, skal SEF-koncernens
interne whistleblowerteam sikre, at der sættes fokus
herpå, at der fastsættes retningslinjer og procedurer,
samt kommunikation til medarbejderne.
Der har ikke været nogle indberetninger i 2024.
Det er magtpåliggende for os, at viden om eller mistanke om uhensigtsmæssige forhold, der kan påvirke
SEF-koncernen eller vores medarbejdere negativt,
ikke tilbageholdes af hensyn til den enkeltes frygt for
eller usikkerhed om eventuelle repressalier.
Beretning