SEF-årsrapport-2024 - Flipbook - Side 33
Ledelsesberetning
Risici
Finansielle risici
2024 blev et svært år for 昀椀nansiel elhandel og
desværre endte året med et økonomisk tab for dette
forretningsområde. Via den risikopolitik som blev
implementeret i 2023, havde vi dagligt et opdateret
overblik over det økonomiske resultat og den risikoeksponering, som elhandlerne havde. Risikopolitikken
er til for at skabe tryghed hos de involverede parter
inklusive bestyrelsen. En risikopolitik vil aldrig kunne
afværge et negativt resultat, men sikre at et eventuelt
tab kan holdes indenfor nogle på forhånd de昀椀nerede
grænser, hvilket var tilfældet for 2024.
Som en del af SEF’s overordnede risikovillighed er det
vores overbevisning, at vi ikke skal løbe unødige risici i
forbindelse med den kommercielle del af forretningen.
Den fremtidige likviditetssituation er for mange virksomheder et usikkerhedspunkt og kan have stor ind昀氀ydelse på virksomhedens fremtid. Vi har i 2024 fået
opbygget en proces, som sikrer et løbende overblik
over SEF’s likviditetsbehov for de næste 5 år.
I overblikket indgår relevante parametre som f.eks.
likviditetsbidrag fra driften, renter og afdrag og investeringsbehovet. Det sikrer at en låneoptagelse kan
forberedes i god tid og dermed på så gode vilkår som
muligt. Samtidig giver det et overblik over den forventede udvikling i SEF’s vigtigste økonomiske nøgletal
for at kunne vurdere om der er plads til de ønskede
investeringer og om der er den rette sammenhæng
mellem de økonomiske resultater og størrelsen
af låneporteføljen.
De opdaterede langsigtslikviditetsprognoser er indarbejdet som en fast del af rapporteringen til bestyrelsen.
Forsikringsforhold
Vi har i 2024 haft en gennemgang af koncernens
aktuelle forsikringsprogram i samarbejde med vores
forsikringsmægler. Gennemgangen viser, at SEF har
tegnet de nødvendige forsikringer med fornuftige
dækningsvilkår. Forsikringsmæssigt var 2024 et roligt
år. Forsikringsmarkedet er fortsat stramt med høje
præmier og vi har derfor valgt at udnytte en option i
forsikringsprogrammet som giver os mulighed for at
forlænge eksisterende forsikringer med yderligere et
år på uændrede vilkår. Det er sidste gang at vi kan gøre
brug af en sådan option og det betyder, at vi i anden
halvdel af 2025 skal forlænge det samlede
forsikringsprogram for de kommende år.
Cybersikkerhed
Risikoen for cyberangreb har haft et øget fokus i
koncernen de seneste år. Som operatør af kritisk
infrastruktur be昀椀nder vi os i en udsat position.
Derfor er data- og it sikkerhed vigtigere end nogensinde
før. Vi prioriterer derfor dette område højt og sikrer
kontinuerlig information samt uddannelse af vores
kollegaer for at minimere risikoen for cyberangreb.
I 2024 har vi haft et fortsat stort fokus på at blive klar
til NIS2, der omfatter implementering af både tekniske, operationelle og organisatoriske foranstaltninger.
33