SEF-årsrapport-2024 - Flipbook - Side 24
Beretning
2024
Fuld fokus trods
bremset branche
2024 blev endnu et år med lav aktivitet i varmepumpebranchen. Dette gælder også for Nærvarme
Danmark. Branchen savner politisk tydelighed efter
meldingerne fra energikrisen om udfasning af naturgas. Den manglende retning motiverer fortsat salg
af gasfyr, hvilket ikke driver den nødvendige grønne
omstilling.
Det er vigtigt for Nærvarme Danmark at bidrage til
den politiske debat, og i 2024 lykkedes det os at blive
repræsenteret i bestyrelsen for brancheorganisationen VPI (Varmepumpeindustrien). Vi har ligeledes
fortsat vores dialog med Energistyrelsen om forslag
til optimering af de gældende ordninger for støtte til
anska昀昀else af varmepumper.
24
Hos Nærvarme Danmark er vi fortsat overbeviste om,
at varmepumper vil spille en central rolle i den fremtidige udfasning af fossile brændsto昀昀er til opvarmning
af danske hjem. Teknologien er fuldt udviklet, og med
Nærvarme Danmarks forretningsmodel, der tilbyder
varmepumper på abonnement, gør vi det økonomisk
enkelt at konvertere til bæredygtig opvarmning. Vi er
derfor klar til at betjene de mange kommende kunder,
når markedet tager fart igen.
Udvidelse af produktprogrammet
I 2024 har vi udvidet vores produktprogram til også
at omfatte luft-til-luft-varmepumper. Disse er velegnede til f.eks. fritidsboliger uden vandbåret varmeanlæg. En varmepumpe på abonnement er en oplagt
løsning for sommerhusejere, der udlejer deres bolig.
Kommerciel direktør Claus Holm Andersen sammen med
Peter Veie Gudmand, der i december overdrog Varmeos
kundebase til Nærvarme Danmark.
Beretning