SEF-årsrapport-2024 - Flipbook - Side 105
20 år med vækst,
fællesskab og fremtid
I 2024 rundede FiberLAN en imponerende milepæl:
20-års jubilæum. Det markerede ikke blot to årtier
med vækst, men også en rejse fra en lille virksomhed
med tre medarbejdere og to biler til en organisation
med 112 ansatte og 80 servicebiler, der dagligt leverer
IT-infrastruktur, 昀椀ber og elinstallationer over
hele landet.
Jubilæet blev fejret med et stort åbent hus, hvor
kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere var
inviteret til at opleve FiberLAN’s udvikling og høre om
visionerne for fremtiden. Direktør Tonny Gjettermann
satte ord på virksomhedens rejse og anerkendte
grundlæggerne Finn Hejfel, Brian Ommel Bak og Finn
Emiliussen for deres vedholdende fokus på kvalitet,
innovation og medarbejdertrivsel – værdier, der
stadig udgør rygraden i FiberLAN i dag.
Dagen havde en hyggelig byfeststemning, hvor medarbejdere stolt viste deres arbejdsplads frem for
familie og venner. Senere blev fejringen afrundet med
en festlig aften for medarbejderne, hvor COO Brian
Ommel Bak holdt en både sjov og rørende tale. Han
re昀氀ekterede over virksomhedens udvikling og fremhævede de kerneværdier, der fortsat driver FiberLAN:
arbejdsglæde, frihed under ansvar og en stærk holdånd.
Selvom meget har ændret sig gennem årene, er
FiberLAN’s DNA stadig intakt. Kombinationen af et
solidt fagligt fundament, en 昀氀eksibel og tillidsbaseret
arbejdskultur samt et skarpt fokus på kundeservice
har været afgørende for virksomhedens succes.
Jubilæumsdagen var ikke kun en fejring af fortiden,
men også et symbol på FiberLAN’s ambitioner og
fortsatte udvikling i en branche i konstant forandring.
105